Du kan flytte downloadede apper til en USB-hukommelsesenhed eller et SD-kort for at øge TV’ets tilgængelige lagerplads.
Bemærk
•Når du formaterer en USB-hukommelsesenhed/SD-kort, bliver alle enhedens data slettet. Sikkerhedskopiér dine vigtige data før formatering.
•Udførelsen af denne procedure formaterer USB-hukommelsesenheden/SD-kortet til brug eksklusivt sammen med TV’et. Derfor kan du ikke bruge USB-hukommelsen/SD-kortet i en computer, osv.
•Visse apper kan ikke flyttes til en USB-hukommelses/SD-kort.
1.Indsæt SD-kortet eller USB-hukommelsesenheden i TV’et.
2.Tryk på HOME-knappen, vælg [Indstillinger] — [Enhedspræferencer] — [Lagerplads] — den ønskede USB-hukommelsesenhed eller SD-kort.
3.Formatér den valgte hukommelsesenhed som intern lagerenhed.
4.Når formatteringen er gennemført, skal du trykke på HOME-knappen og derefter vælge [Indstillinger] — [Apps].
5.Vælg appen, du gerne vil flytte til USB-hukommelsesenheden eller SD-kortet.
6.Vælg USB-hukommelsesenheden/SD-kortet fra det brugte lager. Appen flyttes nu til USB-hukommelsesenheden/SD-kortet.
Tip
Gentag trin 4 til 6 for at flytte yderligere apper til USB-hukommelsesenheden.
Sådan fjernes en USB-hukommelsesenhed
1.Tryk på HOME-knappen, og vælg derefter [Indstillinger] — [Enhedspræferencer] — [Lagerplads] — den ønskede USB-hukommelsesenhed, og vælg nu indstillingen til at fjerne den.
Bemærk
•USB-hukommelsesenheden bruges udelukkende til at gemme apper. Hvis du vil bruge USB-hukommelsesenhed til andre formål, skal du formattere den igen.
•Hvis du sletter en app i USB-hukommelsesenheden via en computer, vil du ikke kunne åbne den fra tv’et.
•Hvis du fjerner en USB-hukommelsesenhed fra tv’et, kan du ikke bruge de apper, der blev flyttet til USB-hukommelsesenheden.
•Du kan ikke angive en USB-hukommelsesenhed som installationsstedet for en app. Installer først appen på tv-et, og flyt den derefter over på USB-hukommelsesenheden.
•Alt efter Tv-model vil apparatet være udstyret med enten et SD-kort-stik eller et Micro-USB-stik. Sørg for at anvende den korrekte SD-korttype, der passer til det tilgængelige stik.