Google Assistent er en effektiv funktion på Google TV, som gør det muligt at styre TV'et med stemmekommandoer. Her er nogle eksempler:
1.Hold knappen XXX.GMC (Mikrofon) på fjernbetjeningen nede for at bruge Google Assistent.
2.Tal ind i mikrofonen.
3.Du kan søge efter indhold, åbne apps, justere lydstyrken m.m. Sig f.eks. ”Afspil en actionfilm” eller ”Åbn YouTube”.
4.Du kan også styre smartenheder i hjemmet, der er kompatible med din Google-konto. Sig f.eks. ”Sluk lyset” eller ”Indstil termostaten til 21 grader”.
5.Hvis flere Google-konti er konfigureret, kan du skifte mellem dem ved at sige ”Skift konto” efterfulgt af den ønskede konto.
Google Assistent gør det lettere at styre TV'et og andre smartenheder i hjemmet.
Google Assistent kræver internetforbindelse og er ikke tilgængelig på alle sprog eller i alle lande/regioner.
Fjernbetjeningen skal være parret med TV'et, før Google Assistent fungerer med stemmefjernbetjeningen.
Fjernbetjeningen parres normalt under den første TV-installation, og mikrofonknappen bør fungere automatisk. Hvis parringen er ophævet eller mistet, skal du følge trinnene nedenfor:
1.Tryk på knappen XXX.GHM (Start), vælg [Hurtige indstillinger], og tryk på OK.
2.Menuen Hurtige indstillinger vises. Lad markøren stå på ikonet Indstillinger, og tryk på OK igen.
3.Vælg [Fjernbetjeninger og tilbehør].
4.Kontrollér, at [Bluetooth] er aktiveret.
5.Vælg [Par fjernbetjening eller tilbehør].
6.Følg instruktionerne på skærmen for at parre fjernbetjeningen med TV'et.
7.Fjernbetjeningens navn vises. Tryk på OK for at bekræfte parringen.
Du kan også styre TV'et med en smartphone via Google Assistent. Følg disse trin:
1.Kontrollér, at telefonen og TV'et er tilsluttet det samme netværk.
2.Åbn appen Google TV på telefonen. Hvis den ikke er installeret, kan den hentes fra Google Play eller App Store.
3.Tryk på [Fjernbetjening] nederst til højre på telefonens skærm.
4.Vælg den enhed, du vil oprette forbindelse til.
5.Indtast koden, der vises på TV-skærmen.
6.Tryk på [Par].
Styr TV'et med stemmen
Efter parringen kan telefonen bruges som fjernbetjening. Tryk på ikonet XXX.GMC (Mikrofon), og stil et spørgsmål eller søg efter indhold.